Før de blev introduceret til Vejen til lykke i Zambia, en fattig afrikansk nation, havde folk mistet deres vilje til at arbejde sammen om et fælles formål. De fokuserede på deres egen individuelle overlevelse og ledte ikke efter løsninger på den udbredte fattigdom og hungersnød, som udfordrede deres overlevelse på en daglig basis. Det er let at se hvorfor. Den forventede levealder i Zambia er kun 62, og en historie med sult, sygdom og mangel på uddannelse har betydet opmærksomhed til moralkodekser har måttet vente.
Men siden at Vejen til lykke blev introduceret, er tusindvis af zambianere og deres familier begyndt at leve mere etiske, produktive og ansvarlige liv.
Det skyldes Father Teddy Sichinga, en anglikansk præst, der bruger Vejen til lykke til at forbedre livet for ubemidlede zambianere en person, en landsby, et sogn ad gangen. ”Vejen til lykke-materialerne er virkelige nyttige for familierne i mine sogne,” sagde Father Sichinga. ”De er skrevet på en simpel måde, der er let at forstå. Jeg begyndte at bruge disse materialer, fordi de er yderst værdifulde i hverdagslivet. Vi har masser af menneskelige behov her, og disse redskaber henvender sig til disse behov, så folk kan opløfte sig selv.”
Undervisning og det at hjælpe andre er en del af Father Sichinga. Han færdiggjorde sin læreruddannelse, før han besluttede sig for at blive præst, og han kombinerer sin akademiske og åndelige dygtighed, når han deler Vejen til lykke med sine menigheder. Hans succes blev bemærket af den anglikanske kirkes ledelse, der udnævnte ham til stiftets uddannelsespræst. I denne betroede rolle uddanner han andre i levereglerne i Vejen til Lykke og giver sine med-prædikanter råd om at indarbejde dem i deres prædikener. Han giver også vejledning i at oprette lokale grupper.
