Den sande historie om Scientology

DEN SANDE HISTORIE om Scientology er enkel, koncis og direkte. Den er hurtigt fortalt:

1. En filosof udviklede en filosofi om livet og døden.
2. Folk synes, den er interessant.
3. Folk opdager, at den virker.
4. Folk giver den videre til andre.
5. Det vokser.

Når vi undersøger denne yderst præcise og meget korte redegørelse, ser vi, at der i vores civilisation må være nogle meget forstyrrende elementer, for at man kan komme til at tro noget andet om Scientology.

Disse forstyrrende elementer er kaosforhandlere. De handler med forvirring og uorden. De tjener til deres daglige brød ved at skabe kaos. Hvis der blev mindre kaos, så ville deres indtægter falde.

Politikeren, journalisten, lægen, medicinalvareproducenten, militaristen og våbenfabrikanten, politiet og bedemanden, for at nævne de øverste på listen, bliver kun fede på ”de farlige omgivelser”. Endog privatpersoner og familiemedlemmer kan være kaosforhandlere.

Det er i deres interesse at få omgivelserne til at virke så truende som muligt, for kun da kan de profitere. Deres indtægter, styrke og magt vokser proportionalt med størrelsen af den trussel, de kan indgyde i folks omgivelser. Med den trussel kan de afpresse skattekroner og bevillinger, forøge oplagstal og aflønning, uden at der stilles nogen spørgsmål. Det er kaosforhandlerne. De tror, at de ville blive fattige, hvis de ikke skabte, købte og solgte det.

For eksempel taler vi løseligt om ”god presse”. Eksisterer den i dag? Kig i en avis. Er der noget godt på forsiden? Der er snarere mord og pludselig død, konflikt og katastrofe. Og selv det, uanset at det i sig selv er slemt, bliver gjort sensationelt for at få det til at virke værre.

Dette er den koldblodige fabrikation af ”farlige omgivelser”. Folk behøver ikke disse nyheder. Og hvis de gjorde, behøver de kendsgerninger, ikke ophidselsen. Men hvis man rammer en person hårdt nok, kan man få ham til at punge ud. Det er den grundlæggende opskrift på afpresning. Det er den måde, aviser bliver solgt på. Det er slagkraften, der får dem til at hænge ved.

En avis skal indeholde kaos og forvirring. En ”nyhed” skal have ”konflikt”, siger de. Derfor findes der ikke god presse. Der er kun dårlig presse om alt. At længes efter ”god presse” er tåbeligt i et samfund, hvor kaosforhandlere regerer.

Se her, hvad der skal gøres ved den sande historie om Scientology for at ”lave den om til en nyhed” efter moderne pressestandarder. Konflikter må indføres, hvor der ikke er nogen. Derfor må pressen opfinde ophidselse og konflikt.

Lad os tage den første linje. Hvordan laver man en konflikt ud af det? ”1. En filosof udvikler en filosofi om livet og døden.”

Kaosforhandleren er nødt til at indføre en af flere mulige konflikter her: han er ikke filosof, er de nødt til at hævde. De er aldrig helt modige nok til at sige, at det ikke er en filosofi. Men de kan og bliver ved i det uendelige i et forsøg på at nedgøre identiteten af personen, som udviklede filosofien, hvilket deres hensigter tvinger dem til.

I virkeligheden var skaberen af filosofien særdeles godt funderet i akademiske fag og i humaniora og sandsynligvis, hvad angår formel filosofi alene, bedre funderet end filosofilærerne på universiteterne. Denne enmandspræstation er utrolig, når man ser på studie- og forskningstimer, og er en bedrift, som ingen er kommet i nærheden af i mands minde, men dette ville ikke blive betragtet som godt nyhedsstof. At skrive det simple faktum, at en filosof havde udviklet en filosofi, er ikke det typiske stof for en avisnyhed, og den ville ikke gøre omgivelserne urolige. Derfor får vi de omstændelige, opdigtede nyhedshistorier om (1) ovenfor.

Tag derefter den anden del af den sande historie. ”Folk synes, den er interessant.” Det ville være meget mærkeligt, hvis de ikke gjorde det, eftersom enhver stiller sig selv disse spørgsmål og leder efter svarene på sin egen beingness, og svarenes grundlæggende sandhed kan ses i konklusionerne i Scientology.

Men for at gøre dette til ”nyheder”, må det gøres foruroligende. Folk fremstilles som om, de er blevet ”kidnappet” eller ”hypnotiseret” og ”slæbt ind som uvillige ofre” for at læse bøger eller lytte.

Kaosforhandlere lader meget omhyggeligt nummer (3) være. Det er farligt land for ham. ”Folk opdager, at den virker.” Ingen antydning af, at den virker, ville nogensinde af pressen blive kædet sammen med Scientology, selv om der ikke er nogen tvivl hos pressen om, at den faktisk virker.

Det er derfor, den er farlig. Den bringer ro i omgivelserne. Så ethvert minut brugt på at overbevise pressen om, at Scientology virker, er et minut brugt på at ophidse en journalist.

Angående ”4. Folk giver den videre til andre”, føler pressen sig forrådt. Ingen burde tro noget som helst, de ikke læser i aviserne. Hvor vover der at være mundtlig omtale? Derfor bliver kaosforhandlerne, i et forsøg på at få folk til at holde op med at lytte, nødt til at bruge ord som ”sekt”. Det er ”et lukket samfund”, selv om Scientology er den mest åbne gruppe for hvem som helst på Jorden. Kaosforhandlerne er nødt til at angribe organisationerne og deres medlemmer i et forsøg på at holde folk væk fra Scientology.

Hvad angår ”5. Den vokser”, har vi den virkelige protest.

Når sandheden vinder frem, dør løgnene. Tilintetgørelsen af løgne er en handling, som tager brødet ud af munden på en kaosforhandler. Medmindre han kan lyve uhæmmet om, hvor slemt det hele er, tror han, han vil sulte.

Verden må simpelthen ikke blive et bedre sted ifølge kaosforhandleren. Hvis folk var mindre forstyrrede og mindre undertrykte af deres omgivelser, så ville der ikke komme nogen nye bevillinger til politiet, militæret og store raketter, og der ville ikke engang være småpenge til en skrigende sensationspresse.

Så længe politikere bevæger sig opad ved hjælp af skandaler, så længe politiet får flere bevillinger for flere forbrydelser, og så længe læger bliver federe af mere sygdom, så længe vil kaosforhandlerne eksistere. De bliver betalt for det.

Hvad der truer dem, er den simple historie om Scientology. Fordi det er den sande historie. I kølvandet på dens fremgang er der roligere omgivelser, hvor mennesket kan leve og have det bedre. Hvis du ikke tror det, så lad være med at læse aviser i fjorten dage, og se så, om du føler dig bedre tilpas. Hvad nu hvis alle den slags forstyrrelser var klaret?

Det beklagelige er selvfølgelig, at selv en kaosforhandler har brug for os, ikke for at blive federe, men for bare selv at kunne leve som menneske.

Så den sande historie om Scientology er en simpel historie.

Og den er for sand til at kunne fejes af bordet.