Church of Scientology Atlanta grand opening

Ekspansion

Atlanta

2. april 2016

I byen, der rejste sig som en fugl Føniks og blev et levende midtpunkt for sydstaterne, den nye Scientology Kirke løfter alle samfund fra stoffer, kriminalitet og overgreb på menneskerettighederne.

April i Atlanta er den tid på året, hvor korneltræerne blomstrer og danner små baldakiner med hvide og nogle gange lyserøde blomster. Mens en stor del af sydstaternes kulturelle og finansielle hovedstad dækkes af kornellerne, fejrer byen en lykkelig afslutning på vinteren.

Og i et hjørne i Atlanta, stedet for den myldrende forgrening af Roswell Road og Glenridge Drive, blev glæden over kornellerne ledsaget af en anden meget særlig begivenhed den 2. april 2016: indvielsen af den nye Scientology kirke i Atlanta.

Religionen har siden 1973 været etableret i Atlanta – men den nye kirke er noget at tale om. Ja, den er fyldt med sydlig charme i alle 4.200 m² med grandiose søjler og en yndefuld porticus. Men de gamle sydstater har længe været borte med blæsten, og de nye er et travlt sted, hvor man får tingene gjort – især her hvor borgerrettighedsbevægelsen kom til verden, byen der siger, at den ”har for travlt til at hade”.

Scientology Kirken i Atlanta   Receptionen
Stil og funktionFolk, der besøger kirken i Atlanta, bydes velkommen i receptionen (ovenfor), og kan få hele historien om Scientology, L. Ron Hubbard og de humanitære programmer (til højre).
Scientology Kirken i Atlanta     Humanitære programmer

Indvielsen blev ført an af Scientologys kirkelige leder, David Miscavige, som bekendtgjorde følgende til de lokale scientologer: ”Denne by er med rette husket som et udspring for borgerrettighederne og en katalysator for engagement. Og selvom den også stadig er et sted med endeløs charme og nostalgiske minder, så vent bare til I ser, hvad andet, der nostalgisk vil blive husket, nu hvor I har skabt denne første Ideelle Org i Atlanta.”

Det, der vil blive husket, er, at den større og præcist udformede kirke vil få flere og flere scientologer flyttet hurtigere op ad trappen til åndelig frihed. Samtidig vil kirken i Atlanta være på frontlinjerne i kampen mod narkotika og psykiatriske overgreb, som forkæmper for menneskerettigheder og i Scientologys mange andre humanitære programmer.

Inden for nogle få dage efter åbningen arbejdede unge medlemmer af kirken sammen med kongresmedlem John Lewis’ kontor for at fremme menneskerettighederne; en anden organisation, som kirken er del af, brugte april til at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn; kirken afholdt en frokost for Concerned Black Clergy, som er en sammenslutning af afroamerikanske præster, der arbejder mod vold; og frivillige for ”Sandheden om stoffer”, som er et af Kirkens store initiativer til at bekæmpe stofmisbrug, uddelte oplysningshæfter over hele byen.

Scientology Kirken i Atlanta   Receptionen
Kom ind og sig hej og få en kop kaffeMedlemmer af kirken ser en informationsfilm (ovenfor), før de påbegynder et religiøst trin, mens andre slapper af i caféen (til venstre).
Scientology Kirken i Atlanta     Humanitære programmer

I talerne ved kirkens indvielse blev disse aktiviteter og mange, mange andre talt om.

Pastor James Milner, der havde marcheret med pastor Martin Luther King Jr., fortalte publikum: ”Stoffer er den almægtige undertrykker i dag. De får mennesker til at miste deres menneskelighed.” I sin tale om Sandheden om stoffer sagde han, at ”vi bruger materialerne, vores rådgivere bruger dem, og … stofmisbruget er faldet.”

Orlando Johnson fra Agape Center talte om L. Ron Hubbards hæfte, Vejen til lykke, der er en ikke-religiøs vejledning til etik og moral. ”Vi arbejder med narkomaner, vi arbejder med forbrydere og dem, der ønsker at starte et nyt liv. Det er en skrap bande, men efter at en person går igennem et kursus i Vejen til lykke på vores center, kan jeg se, at de tager budskabet til sig.”

Senator Donzella James fra Georgias parlament talte om at miste sin søster på grund af psykiatrien. “Der var ingen på vores side, før I trådte ind i vores hovedstad med Citizens Commission on Human Rights og udstillingen Psykiatri: Skade og død. Lige siden dengang har vi arbejdet sammen for at øge befolkningens bevidsthed. … Vi har indført lovgivning til at angribe problemets rod, og denne nye kirke er et sted for os at række ud fra, så man kan sprede budskabet til verden."

Tilskuerskaren forstod hurtigt, at dette var ren Georgia-stil, mens unge musikere opførte en livlig fortolkning af Ray Charles’ sang ”Georgia on My Mind”. Og, ja, snoren blev klippet, der var rundture i den imponerende bygning, og informationscentret i kirken var fyldt til bristepunktet.

Her ved årets udgang er kirken i Atlanta stadig vært for stuvende fulde arrangementer. Scientologer tager stadig ud overalt i Atlanta og andre steder i sydstaterne på deres humanitære missioner. ■

gcui_freedommag:cos-atl
SydstatsvelkomstKirken i Atlanta er en iøjnefaldende melding på Roswell Road, en af de travleste færdselsårer i storbyområdet.