MENNESKE­RETTIGHEDER

En person gør en forskel

Zakaria El Hamel

Mange mennesker tror, at de umuligt er i stand til at forbedre verden, fordi de kun har beskedne pengemidler eller ikke har gode forbindelser. Zakaria El Hamel er imidlertid ikke en af den slags mennesker.

Zakaria ejer en taxa i Marokko, og hver måned deler han de indtjente penge med chaufføren. Zakaria er derfor ikke velhavende, og dog har han faktisk gjort verden til et bedre sted ved at beslutte at gøre det og ved at stifte en organisation, ”Unge for fred og dialog mellem kulturer”, samt stå i spidsen for Marokkos afdeling af Unge for Menneskerettigheder (YHRI).

Da han deltog ved det syvende årlige internationale topmøde om menneskerettigheder i Genève i 2010, blev Zakaria for første gang bekendt med YHRI’s materialer.

Da han ved, at folk har brug for at være i stand til at udbrede deres meninger og få information uden hindringer, siger Zakaria: ”Der er en masse kontrol af medierne i Marokko. De kontrolleres af kongen, og det er kun, hvad regeringen vil have i medierne, der bliver trykt. Så menneskerettighederne bliver faktisk ikke overholdt overhovedet.” For at bekæmpe dette problem tog Zakaria kontakt med NATO og arrangerede workshops med dem, der blev kaldt ”Retten til et privatliv” og ”Retten til information”.

”Regeringen i Marokko er bange for menneskerettighederne,” siger Zakaria, men for at få en ændring indført deltager han og medlemmer af hans organisation i foredrag om menneskerettighederne tre eller fire gange om måneden. ”Nu, hvor jeg har YHRI’s materialer, viser jeg dem til myndighederne og andre folk, så de kan se, at der er redskaber til at ændre deres tilgang til menneskerettighedsundervisning. … Jeg kan ændre folks tænkemåde, og så lærer de, hvad menneskerettighederne er, og så vil de have dem indført,” siger han.

I 2016 kom et partnerskab i stand mellem Unge for Menneskerettigheder og Den Marokkanske Organisation for Menneskerettigheder for at undervise Marokkos unge i værdighed og respekt.