DUBLIN, IRLAND – Nede ad gaden fra Merrion Square, hvor Scientology Kirkens nye kontor for nationale anliggender i Irland snart ville åbne sine døre for første gang, kommer swingbandet Jive Aces gående med deres trompeter og violiner ind i det store receptionslokale på Davenport Hotel.
Mens de sætter op, strømmer folkemængden ind og danner et dansegulv foran musikerne. Ian Clarkson og John Fordham tager jakkerne af, tjekker deres mikrofoner, sætter trompeten til munden og stikkerne til trommerne og fylder luften med musik.
Men nogen tog Kieron Swords ud til siden og lokkede ham blidt tilbage ind i hotellets lobby, hvor en journalist stod med en notesbog i hånden. Swords tog det godt og smilte over at skulle have en alvorlig snak om menneskerettigheder, lige da bandet begyndte at spille.
”Hvad betyder det, det her kontor for Irland?” sagde han og gentog spørgsmålet. Igangsætteren af flere firmaer – som også er scientolog og i mere end 20 år som frivillig har studeret menneskerettighederne i Irland på tæt hold – strøg sin hånd gennem det strittende, korte hår og tænkte over det et øjeblik.
”Tonen i landet vil komme op,” sagde han, ”fordi i de følgende år vil kriminaliteten og andre forstyrrelser i samfundet gå ned, efterhånden som programmer tager hold. Vi vil skabe en vis succes. Vi har problemer, der skal håndteres – de hjemløse og situationen med narkotika, og de mange selvmord – men hvis de kan hjælpe med bare at halvere problemerne, sikken en forskel.”
Kontorets mission er at bringe information og undervisningsmaterialer til Irlands befolkning samt undervisere, politi, myndigheder og samfundsgrupper for at tage sig af stofmisbrug, hjemløshed, problemer i skoler og med uddannelse samt menneskerettighederne – opsøgende information og uddannelse for at hjælpe de unge og lokalsamfund til at forstå, at respekt for menneskerettighederne på alle måder kan resultere i en bedre tilværelse.
”Folk vil gerne sætte en skærm op foran ansigtet, så de ikke kan se de hjemløse og stofmisbruget lige for øjnene af dem ude på gaden,” sagde Swords. ”Men når de [de respektive ledere] begynder at få detaljerne om, hvor dybe problemerne er, og de ser de gennemprøvede løsninger for at tage sig af dem, så kan der gøres noget ved det, som det siges. Det vil måske tage nogle få år, men vi vil se en forskel.”
I receptionslokalet, hvor det kendte band fortsatte med at spille, fejrede støtterne for den slags oplysningsprogrammer de nye lokaler på Merrion Square nr. 4, hvor medarbejderne i kontoret for nationale anliggender gjorde klar til deres åbent hus-arrangement den 15. oktober.
Blandt dem var der Cass Warner fra Warner Brothers-familien, der sagde, at hun var her på grund af hendes svaghed for Irland og for at være med til åbningen, som hun kaldte ”meget vigtig” for at håndtere de sociale problemer i landet.
”Folk ved ikke, hvad vi gør,” sagde hun. ”Så vi kan dele vores viden med dem, så de vil kunne hjælpe med at skabe en bedre verden, og vise dem, hvordan programmerne er relevante og faktiske – og at de virker. Det er vigtigt!”
Andrew Chalmers, som er formand for det kirkesponserede program Unge for Menneskerettigheder i Indien og Nepal, var også kommet for at fejre åbningen. Han sagde, at han i de to lande havde set resultaterne fra den undervisning i menneskerettighederne, som han havde hjulpet med at fremme i de sidste 15 år. De forbedrer folks tilværelse og styrker lokalsamfundene.
”I bund og grund er de alle undervisningsprogrammer som redskaber til indlæring,” sagde han. ”Det er en ikke-konfronterende tilgang. De fordømmer ikke og fortæller ikke folk, at deres synspunkter er ’forkerte’, men de opfordrer til forståelse og medfølelse og en villighed til arbejde sammen for at hjælpe. De udbreder begrebet, der viser os, at når hvert enkeltindivid forstår menneskerettighederne, vil det sikre menneskerettighederne for alle.”
Ved bygningen vipper orange og grønne balloner, og flag og bånd flagrer. Huset stod klar, solen skinnede; teen var parat til at blive serveret. Og så strømmede folkemængden ud af hotellet og ned ad gaden, hvor de fyldte fortovet for at klippe snoren.
Inden for ventede Kirkens centrale budskab om forbedring af samfundet. Bag døren stod medarbejdernes smilende og indbydende ansigter – klar til at den skulle åbne op for en ny æra for Scientology Kirken i Irland og dens mission.
På gaden udenfor tænkte Colm O'Halloran, som er scientolog og ydede katastrofehjælp som Frivillig Hjælper i Sri Lanka efter en tsunami, over tingende.
”Jeg mener, at det er en storslået udvikling,” sagde Colm. ”Med hensyn til Scientology i Irland er det en stor ændring, en kæmpe ændring. Det er en fantastisk mulighed for at tage del i tingene for at gøre dem bedre.” ■
