I årevis har Colombias anstrengelser for at bremse narkotikaproduktionen fokuseret på Putumayo, en frodig provins i den sydvestlige del af landet, som har en grusom fortid med tvang, oprør, vold og landflygtighed. ”En dag kommer hæren igennem, dagen efter er det guerillaen, og næste dag er det de paramilitære,” beklagede en lokal leder engang. Han hentydede til den halvtreds år lange krig mellem Colombias militær, højreorienterede militser og Colombias Revolutionære Væbnede Styrker (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia eller FARC i folkemunde), en marxistisk oprørsgruppe, der i september nåede en fredsaftale med landets regering. Selvom befolkningen nedstemte den historiske aftale i en folkeafstemning få dage senere, har begge sider forpligtet sig til at opretholde freden og arbejder for at nå en endelig løsning.
Colombianere fik en forsmag på deres lands overgang fra kronisk krig til relativ harmoni i november 2015, da et hold fra Colombias stiftelse for Unge for Menneskerettigheder under ledelse af Sandra Poveda, en tandlæge, og hendes bror Felipe rejste ud til Putumayos jungle for at tilbyde undervisning i menneskerettighederne til militæret. De var rejst derhen efter anmodning fra brigadegeneral Alberto Sepúlveda, som er øverstbefalende for hærens 27. junglebrigade, som var Colombias første USA-finansierede narkotikaenhed.
Stiftelsen er en del af Unge for Menneskerettigheder, ungdomsafdelingen af United for Menneskerettigheder, som er en uafhængig, almennyttig organisation, som støttes af Kirken, og som har mere end hundrede grupper, klubber og afdelinger rundt om i verden. Stiftelsens mission er af oplyse unge mennesker om Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, så de for altid vil være fortalere for tolerance og fred. Det var med det formål for øje, at Sandra og Filipe Poveda og deres hold brugte 10 dage på at undervise 53 instruktører i at give menneskerettighedsundervisning. Disse er ansvarlige for at formidle denne til 12.000 soldater og deres familier i Putumayo.
Lige siden stiftelsen blev dannet i 2009 med Sandra som formand og Felipe som direktør, har de samarbejdet med Colombias militær. (Felipe fungerer nu som stiftelsens formand). Lidt senere i 2009, i maj, blev hærens skole for menneskerettigheder og international humanitær lov i Bogotá indviet af den daværende forsvarsminister, Juan Manuel Santos, som nu er landets præsident. Dette skete i kølvandet på en skandale året før, hvor det kom frem, at soldater havde dræbt ca. 900 civile som ”rebeller” for at gøre krav på dusørpenge.
Under deres besøg i Putumayo sidste år introducerede Sandra og Felipe og deres hold nogle unge instruktører til et hæfte, der er selve kernen i Unge for Menneskerettigheders program. Udgivelsen, der hedder Hvad er menneskerettigheder?, beskriver de 30 principper, som er indeholdt i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne fra 1948, som siger, at mennesker overalt er ligeberettigede til justits, uddannelse og arbejde.
Dybt inde i Putumayo regnskov er brigadegeneral Sepúlveda travlt beskæftiget med at tilføje et nyt kapitel til stiftelsens historie: Han beordrede sin bataljon til at skabe et ”Orienteringsløb for Menneskerettighedsundervisning” – en række stationer i skoven, hvor soldater ser en prisbelønnet dokumentarfilm, Historien om menneskerettigheder, som skitserer de 30 principper i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Stationerne har også informationsvideoer om de 30 principper, der vil øge folks bevidsthed om dem.
Soldaterne lavede også sketches for hinanden om de rettigheder, der er mest relevante i deres omgang med lokalbefolkningen som en del af at gøre dem virkelige. Udrustet med faktiske våben og med brug af teaterblod udførte tropperne så opgaver med demonstrationer af uetiske og etiske måder at håndtere kriminelle fra narkokartellerne. Ifølge de seneste tal har mere end 1.600 soldater under brigadegeneral Sepúlveda fået denne interaktive undervisning, som er en del af bataljonens daglige tidsplan.
I juni 2015 havde mere end 47.000 personer i den colombianske hær deltaget i foredrag, som leveres af frivillige og militær instruktører. Alt i alt er 300.000 folk fra Colombias forsvar, hvoraf de fleste er aktive på frontlinjerne, blevet uddannet i humanitære emner ifølge tal, som oberstløjtnant Anstrongh Polania, der er chef for afdelingen for operative vedtægter i Colombias forsvarsministerium, gav til stiftelsen.
Den samlede virkning på menneskerettighederne har været intet mindre end forbløffende. I et brev til stiftelsen udtrykte lederen af Colombias militærskole for menneskerettigheder i Bogotá, at stiftelsens kampagner havde bidraget til et fald på 96 procent i rapporter om overtrædelser af menneskerettigheder i forsvaret. I september 2015 gav Colombias forsvarsministerium stiftelsen José Hilario López Valdés-medaljen for at anerkende deres indsats for at udbrede menneskerettighederne. Denne pris er opkaldt efter den niende præsident i Colombia, som afskaffede slaveriet og var foregangsmand for pressefriheden i midten af det 19. århundrede.
Stiftelsen blev inspireret af deres bedrifter for menneskerettighederne og begyndte en lignende uddannelseskampagne i nabolandet Ecuador i april 2016. Sikkerhedsstyrker i Ecuador, som grænser op mod Putumayo, blev i 2015 kritiseret for at bruge magt mod fredelige demonstranter. Stiftelsen lancerede også en online app i år, der gør det muligt for enhver at tage et kursus i menneskerettighederne og få et digitalt diplom for færdiggørelsen. Militær og politi har været blandt de første til at bruge appen.
Når de ser på de mange udfordringer for menneskerettigheder i verden, bliver Sandra og Felipe Poveda mindet om deres oplevelser i Putumayo, som betyder ”fossende flod” på de indfødtes indianske sprog, og som er der, hvor stiftelsen begyndte dets tidligste arbejde.
”Vi skaber en kultur med indbyggede menneskerettigheder i Putumayo, et land, der før kun kendte til krig og kriminalitet,” bemærkede Felipe Poveda i maj i år. ”Hvis vi kan undervise i menneskerettigheder her, kan vi undervise i dem overalt.”
